Skriv, bliv læst og forstået
Skriveskolen kan på en dag lære dig de sproglige grundregler, der gør, at dit budskab bliver både læst og forstået. Du får gode råd til, hvordan du kan gøre dit sprog levende, så det er let at læse dine tekster.
Hvis en tekst er skrevet i et godt sprog, er der langt større chance for at modtageren får det læst og husker det.
På Skriveskolens kursus får du enkle og overskuelige skrive-regler. Følger du dem, vil du opleve, at du har meget nemmere ved at få dit budskab igennem.
Kurset henvender sig til alle, der skriver mails og breve, men også til dem, der skriver pressemeddelelser og tekster til hjemmesider, nyhedsbreve og magasiner.
Kurset består af en blanding af teori og korte øvelser, så deltagerne prøver sprogrådene af i praksis.
Hvis du inden kurset sender eksempler på dine egne tekster, vil de blive brugt i undervisningen.
Tonen er uformel, tempoet er højt og feedbacken på dine øvelser er kontant, så du hurtigt kan få styr på de sproglige værktøjer
Ti skriveråd
- Tænk på læserens behov og interesse
- Gør særligt meget ud af overskrift og indledning
- Skriv kun en ting ad gangen
- Brug konkrete ord, ’cykel’ og ’bil’ i stedet for ’transportmiddel’ eller ’køretøj’
- Forklar fagudtryk
- Undgå lange, indskudte sætninger
- Undgå tunge ord som slutter på -ing, -ning, -ion og –else
- Pas på lange ord, skift mellem korte og lange sætninger
- Skriv til sanserne, så læserne oplever at være der selv
- Udsagnsord er en nøgle til levende tekster
Kursusprogram
9.30 velkomst
Vi taler målgrupper og godt sprog
Fra fagsprog til et levende sprog, vi alle forstår
– skriveøvelse og feedback
Enkle regler for en god tekst
Godt sprog – og hvorfor det virker
Intern og ekstern kommunikation
Få det centrale i budskabet frem
– skriveøvelse og feedback
Grundreglerne for en god tekst
Feedback på jeres egne tekster
– skriveøvelse og feedback
Frokost 12.30-13.15
Blive bedre til at skrive hurtigt og levende
Forstå dit eget budskab
Planlæg din tekst inden du skriver
Den vigtige indledning
– skriveøvelse og feedback
Letlæst tekst
Gode skrivevaner
Hul igennem til pressen – pressemeddelelsen
Den fængende overskrift
– skriveøvelse og feedback
17.00 Afslutning
Efter kurset er du velkommen til at sende en af dine nye tekster til Skriveskolen og få feedback på den.
Praktiske oplysninger
TID & STED
20. septemberj 2019 på La Officina, Suomivej 4, 1927 Frederiksberg
Der vil være mellem seks og 12 deltagere, så der er tid til at alle kan få sparring og gode råd til egne tekster.
TIDSPUNKT
Kurset begynder klokken 9.30 og slutter klokken 17.00.
FORPLEJNING
Der er kaffe, te og vand. En bolle med ost om morgenen, en god frokost og kage og frugt om eftermiddagen.
PRIS
4.900 kroner per deltager
HUSK
Medbring pc med trådløs netforbindelse, blok og pen til notater.
Målrettet kursus
Ønsker du et kursus ud fra samme skabelon, men målrettet din arbejdsplads, kommer Skriveskolen gerne med forslag og tilbud. Ring til Annelise Mølvig, tlf. 41 27 07 00
Kurserne tilbydes over hele landet.