Om Annelise Mølvig

Skriveskolen tilbyder kurser inden for kommunikation, formidling og godt sprog. Bag Skriveskolen står Lis Agerbæk og Annelise Mølvig

Skal kunne det, man skal lære

Det kan virke lidt absurd, at man for at blive journalist skal til optagelsesprøve for at vise, at man kan det, man skal lære. Man skal endda være blandt de bedste til at kunne det, uddannelsen og faget går ud på: Have stor paratviden, kunne uddrage det væsentligste af en stor mængde informationer og kunne tænke logisk.

I år har 1317 søgt om at komme ind på journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. 250 får en plads. Optagelsesprøven finder sted på lørdag. Nogle kommer direkte ind. Andre bliver kaldt til samtale og får derefter at vide, om de kommer ind, eller om de er røget ned i den store gruppe, der ikke kommer ind.

For at blive journalist på DMJX skal du ikke præstere et højt gennemsnit til studentereksamen eller tage bestemte fag på A-niveau. Man kan komme ind med kun ni års skolegang bag sig, men man skal vise, at man har lige dét, der skal til for at kunne blive journalist. Uanset om man drømmer om en karriere som tv-vært, om at blive ekspert i miljø, sport eller erhvervsstof, eller om drømmen er en fremtid som globetrotter.

Uanset i hvilken retning drømmen går, så er det den grundlæggende nysgerrighed og interesse for sammenhænge, der er journalistens drivkraft. Det kræver en stor paratviden og viden om samfundet og indebærer også, at man har lyst til at researche og er vedholdende i sin research.

Det kan synes paradoksalt, at man gennem optagelsesprøven på en måde skal vise, at man allerede kan noget at det, som uddannelsen lægger op til at lære én. Er det ikke uretfærdigt?

Næ. At man skal vise, at man har talent for de ting, er vel ikke så meget anderledes, end at en tømrerlærling hurtigt skal kunne måle og save et stykke træ ud i den rigtige størrelse – ellers vælger mester en anden. Ligesom man for at blive sygeplejerske enten skal have nogle bestemte fag på en social- og sundhedsuddannelse på trin 2 eller en studentereksamen med bestemte fag, der er relevante for uddannelsen. Det nytter jo heller ikke, at en butiksassistent kender alle varerne, hvis ikke vedkommende har lyst til at tale med andre mennesker.

Så selv om mange undrer sig over, at man – med en journalistisk stramning – skal være ”halvt journalist” for at blive optaget, så er det i mine øjne nødvendigt og et godt udgangspunkt, at man viser lidt talent og interesse for faget, inden man bliver lukket ind. Pøj pøj på lørdag.

Tænk, vælg og skriv – hurtigt

Fem artikler, fordelt på i alt 16 A4-sider. Kun tekst. Ingen billeder. Læs det og skriv en leder. Du har 1,5 time til det.

Den slags kan få de fleste ikke-journalister til at panikke. Men sidste år var det analyseopgaven til optagelsesprøven på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole stiller tilsvarende opgaver til optagelsesprøven.

Skal der komme en god leder ud af det, gælder det om at turde satse og arbejde hurtigt. Først skal du læse opgaven grundigt og gøre dig klart, hvad der forventes af dig. Dernæst skimme alle 16 sider igennem, og så gælder det om hurtigt at beslutte sig for, hvad der er vigtigt. Det er umuligt at få alt med, derfor skal du prioritere – eller vinkle, som journalisterne kalder det.

Formuler en sætning, der lyder: Jeg vil fortælle, at … og her skriver du i en enkelt sætning, hvad det er, du vil fokusere på. Når du har din vinkel på plads, kigger du igen på de 16 sider med de fem artikler. Denne gang springer du over alt det, der ikke passer ind i din vinkel – dit fokus. Her gælder det om ikke at lade sig forvirre af alt det overflødige materiale. Det betyder, at der vil være ting, som du næsten ikke kan få dig selv til at udelade, men det er nødvendigt, hvis du skal holde dig til din vinkel. ”Kill your darlings” hedder det i fagsproget. Du skal udelukkende sørge for at få styr på den information, der er vigtig for din leder.

Under din vinkel skriver du fire-fem punkter, som du vil have med i artiklen, og som passer ind dit fokus. Vupti, så er der gået 30, allerhøjest 35 minutter, og du er klar til at skrive.

Overskriften skal rumme essensen af det, din leder handler om. Indledningen skal hurtigt give svar på hvem, det handler om, hvad problemet er, hvornår det foregår, eller hvornår problemet skal være løst, hvor, hvordan og hvorfor har vi det her problem.

En halv times tid senere er den leder skrevet. Det betyder, at du nu har god tid til at læse den igennem, rette kommaer, stave- og slåfejl. Hvis du læser højt – inde i dig selv, hvis du sidder sammen med andre – kan du også høre, om dine ord flyder glat af sted, eller om der er forhindringer i form af gentagelser, glemte ord og omvendte ordstillinger.

Det, du vil blive bedømt på til optagelsesprøverne, er din evne til at prioritere og til at tænke selv – og selvfølgelig din evne til at formidle det.

Har du lyst til at prøve kræfter med sidste års optagelsesprøver, kan du finde dem her: http://www.dmjx.dk/uddannelser/journalistuddannelsen/optagelse/optagelsesprove-pa-journalistuddannelsen

http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_journalistik/uddannelse+og+optagelse/optagelsesprove+2015

Har du brug for flere fif, inden du skal til optagelsesprøven, kan du tage på kursus i København den 2. og 3. april http://skriveskolen.dk/koebenhavn/

Paratviden er vigtig

Ved du, hvad FN’s generalsekretær hedder? Hvem vandt VM i kvindehåndbold i 2015? Hvilket parti repræsenterer Angela Merkel?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan risikere at få, hvis du skal til optagelsesprøve til journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole eller på journaliststudiet på Syddansk Universitet. Begge steder bliver du nemlig testet i din paratviden

Jamen, hvorfor skal man testes i det, når det højst tager 30 sekunder at slå det op, og vi altid har internettet lige ved hånden?

Det skal du, fordi det som journalist er nødvendigt at have både en grundlæggende forståelse for, hvordan samfundet er bygget op, og en viden om, hvad der rører sig.

Når din basalviden, eller paratviden om du vil, er toptunet, er du langt bedre rustet, når du støder på noget nyt. Du kan nemmere stille relevante spørgsmål for at få oplysninger uddybet, og med en solid viden som ballast vil du hurtigt kunne vurdere, om det, du får at vide, kan have noget på sig, eller om det er noget, du skal undersøge nærmere. Som journalist er det centralt, at du kan vurdere vigtigheden af noget, du hører, hvad enten det er noget politisk, nyt fra erhvervslivet eller en ny trend blandt 50-årige.

De tre spørgsmål

FN’s generalsekretær hedder her i februar 2016 Ban Ki-moon. Han har siddet på posten siden 2007 og kommer fra Sydkorea.

Norge vandt kvindehåndbold. Finalen var mellem Norge og Holland og blev spillet i Herning.

Angela Merkel er medlem af CDU, Tysklands Kristelig-Demokratiske Union, der er et konservativt parti.

Bliv mere vidende

Vil du være topgearet til optagelsesprøverne til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og til journalistuddannelsen på SDU, skal du læse en landsdækkende avis som Politiken eller Jyllands-Posten dagligt. Du behøver ikke læse hver eneste artikel til ende, men i hvert fald overskrifter og indledning – nok til at du har styr på historien og fakta. Vil du gardere dig, skal du i hvert fald have læst aviserne fra januar, februar og marts. Desuden skal du se nyhederne enten på TV 2 eller på DR.

En mini test

Har du lyst til at blive testet i din paratviden, kan du prøve kræfter med nedenstående spørgsmål. Her er kun ti – og ikke 50 som til optagelsesprøverne, men de kan give dig en ide om, hvor velorienteret du er.

  1. Hvor stor en del af Danmarks befolkning er muslimer?
  2. Hvilket parti blev det største ved folketingsvalget i juni 2015?
  3. Hvor mange medlemmer består EU-parlamentet af?
  4. Hvem vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2016?
  5. Hvad er diskontoen?
  6. Dronning Margrethe står for scenografien, når Askepot bliver sat op som pantomime i Tivoli. Hvem står for musikken?
  7. Hvorfor blev den kinesiske kunstner Ai Weiweis værk fjernet fra Aros?
  8. Hvem blev i 2016 hædret som ”Årets sportsnavn” i Danmark?
  9. Hvem fik Nobels Fredspris i 2015?
  10. Hvor mange mennesker bor i storbyområdet Hamborg?

Min lille test er lidt sværere end den, du vil møde ved optagelsesprøverne. Det er den, fordi du ved optagelsesprøverne skal svare ved at krydse af ved en af flere valgmuligheder, og det er altid nemmere, end når du selv skal grave svaret frem i din egen hjerne.

Svarene på de ti

Jeg vil råde dig til selv at bruge tid på at tjekke dine svar og finde svarene på de spørgsmål, du ikke kunne svare på.

Hvis du ikke orker det og gerne vil have svarene serveret, eller hvis du vil vide lidt om www.skriveskolens.dk kursus for jer, der vil være journalister, skal du sende en mail til mail@skriveskolen.dk.

Optagelsesprøven

Uh – det er den, der afgør, om du kan komme ind på en af de eftertragtede journalistuddannelser.

Prøverne holdes først i april, men det er nu, det er tid at forberede sig. Især er det vigtigt, at din paratviden er opdateret. Ved optagelsesprøven skal deltagerne igennem fire-fem opgaver. Det betyder, at videnstesten tæller meget i det samlede regnskab. Med lidt forberedelse kan man godt score 40 rigtige ud af de 50 – og dermed komme flot igennem den del af testen.

Det kræver bare, at du sætter dig for at læse en avis som Jyllands-Posten eller Politiken hver dag i januar, februar og marts. Alt. Både politik, sport, udstillinger, koncerter, erhverv, miljø, mode. For til optagelsesprøven får du også brug for viden om det, du ellers ikke interesserer dig for. Du skal ikke læse alle artikler til ende, men du skal mindst læse overskrifterne og indledningen, så du får fakta på plads. Nu er vi allerede inde i februar, så jeg foreslår, at du går en tur på biblioteket og tygger dig igennem januars aviser.

Oven i aviserne vil det være godt at se TV2 Nyheder eller TV Avisen dagligt. Ved at gøre det får du alle navne og begivenheder banket godt fast, og du er klar til spørgsmålene.

Så er der sprogprøven, som mange frygter. Også her kan du hente gode point hjem ved at forberede dig. Få styr på kommaerne og på de sammensatte ord. På Dansk Sprognævns hjemmeside, www.dsn.dk, er der gode sprog- og kommaøvelser. Medierne og dermed journalistuddannelserne bruger det grammatiske komma, derfor skal du lære det – du finder øvelserne her: http://dsn.dk/sprogviden/proev-din-sprogviden/er-du-god-til-at-saette-komma Hvis du går til en kommakyndig for at få gode råd, skal du være sikker på, at vedkommende virkelig behersker kommaerne.

http://dsn.dk/sproghjaelp/sproghjaelp-1 finder du også gode forklaringer på, hvornår du skal bruge af eller ad, ligge eller lægge, og hvordan du bruger bindestreger og meget mere.

Tilbage er ”kun” de egentlige skriveopgaver. Her drejer det sig om at læse opgaverne grundigt og at bruge sin logiske sans. Du kan lære meget af at læse tilsvarende artikler, men det er min erfaring, at den bedste måde at lære det på er at skrive, få feedback og skrive igen.

Nogle tager på højskole og bruger 14 dage på at forberede sig til optagelsesprøverne, andre finder et kortere kursus. Det kan du sagtens klare dig med, men det kræver, at du begynder at forberede dig nu og selv arbejder videre. www.skriveskolen.dk tilbyder et to dages kursus, hvor kursisterne skal aflevere en artikel inden kurset – og igen efter. Så kan de tage til prøverne med større ro i maven.

May nema is

Kan du huske, første gang du skrev? Kruseduller som i din egen optik var bogstaver. Eller børneskriv, som vi døbte det i vores familie.

Måske kan du huske, da du første gang skrev dit eget navn. Og gentog det med forskellig skrift i skolehefter, på viskelædere og penalhuse.

Og den første gang, du skrev på et tastatur. Måske en skrivemaskine. I mit tilfælde en Brother rejsemaskine, som jeg sparede sammen til, da jeg var 15. Å fryd.

Det kom jeg til at tænke på, sidste gang jeg underviste. Mit hold var elever på en skole i Anand Niketan Ashram i Indien. 12-16-årige piger og drenge. Mange af dem skrev på computer for første gang.

Som Mangita. Læs resten

Lixtallet sladrer om dit sprog

Skriver du, så det er til at forstå? Er du vant til at bruge fagudtryk og stive vendinger, kan din tekst virke tung og kedelig for andre. De kan måske endda have svært ved helt at forstå, hvad du mener.

Er du i tvivl, så regn din lix ud. Lix står for ”læsbarhedsindex”, der er et udtryk for, hvor svær din tekst er. Hvis der er mange lange ord, det vil sige ord på syv bogstaver eller flere, og hvis du sparer på dine punktummer, så ryger lix’en i vejret.

Skriveskolen har netop fået en side, der automatisk regner din lix ud. Du kan se den på www.skriveskolen.dk/sprogtjek – smid din tekst ind i beregneren, så får du resultatet. Læs resten

Lær og husk, først da kan du skrive

Det med at skrive, det skal vi nok lære dig. Men det er ikke nok: Du skal have en bred basalviden om hele samfundet, og den skal du selv skaffe dig.

Vores kollega, Helle Maj, fortæller herunder, hvordan hun kom igennem optagelsesprøven. Dengang 21 år gammel. I dag anerkendt freelancejournalist, bosiddende i Sydafrika, men har boet i flere afrikanske lande samt USA. Ud over sine artikler er hun kendt for sine dokumentarprogrammer og underviser også i journalistik www.maydaypress.com. Læs resten

Om reportage: Vær først åben, vælg så ud og skær fra

Strynø i vinterdis. Spiller huset en rolle i historien?

Eller historien om hvordan 18 A5-sider med sjusket skrevne noter blev til en avisartikel

Da jeg forleden interviewede oversætter Sara Koch om hendes arbejde med at omdanne Karl Ove Knausgårds fantastiske bøger fra norsk til dansk, var jeg opmærksom på, at jeg skulle huske at notere nogle sanseindtryk, så jeg kunne beskrive hendes verden for læserne. Jeg fik ideen til et interview, fordi jeg er meget betaget af den måde, Knausgård skriver om det små i det store, og det store i det små. Om hverdagen og eksistensen i de selvbiografiske bøger ”Min kamp.” Læs resten

Skriv det vigtigste først

Hvad siger du til en ven, du ikke har mødt i lang tid? Fortæller du om din morgenmad, og om at du cyklede eller tog bussen?

Nej, selvfølgelig ikke. Du fortæller om det vigtigste, der er sket siden sidst. Om den gode koncert i weekenden, om en super film eller om den rejse, du lige har været på. Læs resten

En journalist skal ikke vide alt, men næsten alt

Skriveskolen kan kun lære dig en lille del. Den store del, den vigtigste del – den er du nødt til selv at få styr på. Det er din samfundsviden. Hvem bestemmer her i landet? Hvor stor er understøttelsen? Mindstelønnen? Hvor meget regner det årligt i Danmark? Hvad laver de ude i regionerne?

Det nytter ikke at jonglere med fantasifulde udtryk, hvis du hverken har styr på indhold eller målgruppe. Form uden indhold kan ikke overbevise nogen. Du kommer heller ingen vegne med en historie, der er en Cavlingpris værdig, hvis du ikke kan servere den, så dine læsere gider læse den.

Derfor lærer du ikke kun om nyhedstrekanter og aktive udsagnsord på Skriveskolen. Vi træner dig også i at se det væsentligste i et emne i og tjekke oplysningerne. Læs resten